Morgenmad og børnebøger!

Olá linda!

Jeg er ked af, at det går lidt sløvt til med at blogge, men der er ikke sket det vilde, så valgte at samle op på det hele i dag.

Tirsdag havde 3/afgangsklassen lavede morgenmad til mig i skolen! Sikke nogen søde mennesker! Sikke en lækker kage de lavede til mig. (Jeg får riiiiiiiiigtig meget kage! Så lidt småfed kommer jeg nok hjem!)
Resten af dagen gik stille og roligt, som en typisk hverdag i Danmark.

Onsdag tog mig, Fabiana, Rafeal, Matheus og Gabriela i parken, hvor vi hyggesnakkede, spillede giutar (hvilket Rafeal og Gabriela vil lærer mig, selvom det kræver tålmodighed!), gik op og fik en is. Bagefter tog jeg med Fabiana hjem, hvor vi spillede kort og lagde neglelak og snakkede om tøsseting. :-)

Torsdag var jeg syg.. æv æv! Jeg havde rigtig ondt i halsen og sov længe.. indtil kl. 5 tror jeg. Så gik jeg nedenunder og lå på sofaen. Jeg så lidt fjernsyn og slappede af, og Ivonete (moren) kom med te, knækbrød og et brev! Jeg blev så glad, at jeg hoppede op af sofaen, og Ivonete fik et godt grin. Brevet var fra min søde engelske veninde, Danielle, som jeg mødte på sommerlejr, inden jeg rejste.

Fredag var jeg heldigvis rask. Jeg havde dog stadig ondt i halsen, men det var ikke så slemt. Men fredag var en meget stille dag. Jeg tog i skole, og da jeg kom hjem tog jeg ud og løbe. Og som min veninde spurgte: Er man blevet helt sporty?.. Måtte indrømme, at væggen viser lidt mere, end hvad den gjorde, da jeg tog hjemmefra! Og så er det synd tidsfordriv! :-)

Senere kom Rafeal og hentede mig. Og en af de ting vi fik af vide, inden vi rejste fra Danmark var, at folk hernede helst kommer 1 time for sent. Så vi var til sidst nødt til at hente Gabriela hjemme hos hende. Og så tog vi i det lokale center for at finde mig en engelsk bog, hvilket viste sig at være lidt mere besværligt, for de eneste engelske bøger, de havde handlede enten om 2. verdenskrig eller historien bag bilen. Så vi satte os ned i nogen (lidt for små) stole og kiggede i billedbøger for små børn, og så trænede vi ellers portugisisk! Så gik vi lidt rundt og hyggede os, og til sidst var vi nærmest ved at dø af træthed, så Rafeals forældre hentede os. Da jeg kom hjem, spiste vi aftensmad og gik i seng.

Næste dag var en rigtig møg dag. Jeg vågnede kl. 6 og var rigtig ked af det. Der var ikke rigtig nogen grund, alt var bare træls. Jeg forklarede det til broren, der sagde det til hans forældre, så jeg fik en krammer, og så fik jeg lov til til at græde ud. Da jeg var ved at være okay igen, tog vi i centeret og spiste. Derefter mødtes vi med Laura, Renatos(broren) kæreste. Så gik vi lidt rundt og ledte efter sko til mig og Renato. Derefter fik jeg købt en bog på engelsk, og så tog vi hjem. Da vi kom hjem slappede jeg af og skrev breve til nogen, jeg siger ikke hvem. :-)

Søndag var igen en rigtig træls dag. Jeg var igen ked af det, men det gik heldigvis lidt over, da vi skulle i parken. Der var enormt mange mennesker, fordi søndag typisk er den dag, man går ud som familie hernede. Derefter tog vi på Mc. D. og jeg tror, at jeg har været mere ude og spise hernede på 3 uger , end jeg har i 3 år i Danmark. ;-)
I bilen på vej hjem begyndte Christopher (dansk musiker) at spille, og det var endda på en brasiliansk radiokanal!



I dag har jeg bare været i skole indtil kl. 18. Det er lidt en lang dag, men jeg har nogen gode venner i skolen, så tiden går hurtigt! Jeg har ikke altid styr på, hvad time vi har, og det går først op for mig, når timen er slut! :-) Jeg synes, at portugisisk er svært at lærer, men så prøv at have spansk.. på portugisisk. Det var noget af en udfordring!Lige nu slapper jeg bare af med moren. :-)

Kys fra SP!

Because we are brazilian!

Vi siger "Olá bontio" og bukker og nejer!

Kys.<3

Undskyld ventetiden!

Olá, como vai você? (hej, hvordan går det?)

Undskyld den sene opdatering, men jeg har ikke kunne komme ind på min blog! Men her kommer en opdatering helt tilbage til.. hmm. onsdag!

Onsdag tog jeg med moren ud og handle lidt, og derefter gik vi hjem, og jeg gik i bad. Så træk jeg i en fin kjole og min lækre rotaryblazer! Så smuttede mig og moren hen til busstationen, hvor vi fandt denne skønne mand, han mindede mig lidt om min farfar! :-)

Så hoppede vi på bussen og kørte ned mod Eldorado, som er et shoppingcenter, hvor Paulo skulle hente os.
Moren fortalte mig, at alle smilte til mig, fordi jeg var lyshåret. (selvom det godt kan være lidt klamt efter en lang dag, fordi folk hele tiden kører deres hænder igennem det, men jeg har haft stor fordel i det, og der findes intet skønnere, end når de små på skolen kommer hen og siger hej og giver en krammer, selvom man ingen ide har om, hvem det er! :-) )

Vi blev hentet af Paulo og kørt til rotarymøde, hvor jeg mødte de andre (skønne) udvekslingsstudenter. Vi spiste og de tidligere udvekslingsstudenter lavede en præsentation. Så kørte vi hjem og jeg gik på hovedet i seng, for kl. var 23.30, for det er meget normalt både at spise og gå meget sent i seng, selv på en hverdag. :-)

Torsdag var en lidt kedelig dag, fordi jeg var rigtig trist, men så tog Dayane, Aline og Bruna mig med i shoppingcenteret og derefter i en park, hvor jeg holdte en slange! Bagefter tog vi op og besøgte Dayanes søster, som lukkede os ind og tilbød os frokost, selvom hun ikke kender mig!

Hun har den dejligste lille søn, og jeg er allerede inviteret til at overnatte hos dem, lige hvornår jeg har lyst! 

Fredag tog mig og Fabiana i shoppingcenteret med hendes bror, hans ven og Matheus fra min klasse. Vi hyggede os og var inde og se en film. Derefter gik vi nedenunder i shoppingcenteret og stod på skøjter! :-) Så tog vi hjem og spiste, og derefter kørte de mig hjem. 

Lørdag var jeg hjemme hos Dayane, hvor jeg blev præsenterede for hele familien/vennekredsen, og så tog vi i kirke. Det var noget af en oplevelse. Jeg sad og kiggede efter kirken, og pludselig drejer vi ind til en stor firkantet blok, men det var så kirken, og da vi kom ind, så stod der trommesæt og keyboard. Da gudstjenesten startede stillede alle de unge (det var nemlig en gudstjeneste for unge) sig op i en cirkel, og så startede musikken, og de unge begyndte at synge med og bede til gud. Derefter begyndte nogen andre at spille samba, og de unge hoppede rundt og dansede, og så kom der nogen rappere, og det så mere ud som en koncert end en kirke! Men det var sjovt at prøve! :-)

Søndag tog jeg over til min counsellor, og som i nok ved, kom vi lidt skævt ind på hinanden, men idag har mine forældre snakket med ham, og nu starter vi på en frisk! :-)

Det hele går lidt bedre, det er heldigvis rart! :-)

Idag var jeg jeg i skole fra 7-18 og derefter snakkede jeg lidt med min mor og far over skype, og nu ser jeg en eller anden brasiliansk sæbe opera, som jeg fatter hat af, og det eneste jeg forstår er, at det er et bundt piger, der skændes og krammer og skændes og krammer! :-)

Jeg håber, at jeg kommer til at opdatere min blog lidt mere fra nu af! :-)

Sov godt i Danmark, her er den stadig 20:14, så jeg slapper bare af, indtil vi skal spise, for hernede spiser man sent, når man bor i SP :-)

Kys herfra. Boa noite!

Indhentning!

Olá!

Jeg har lidt jeg skal hente op på. I forgårs var vi i en park, der hedder Ibirapuera. Det var rigtig fedt, og der var fyldt med mennesker, selvom kl. var 18. Her i Brasilien har de mange forskellige parker, og alle sammen er fyldt med folk! Her smagte vi kokosmælk direkte fra nødden, lad vær med det! Føj hvor det smagte!
Efter det gik vi lidt rundt og hyggede os, og de forklarede en masse om parken. De to personer på billedet med kokosnødden er Renato og hans kæreste, Laura.

Så startede jeg i skole! Sikke et kaos.. Jeg kan slet ikke forstå noget, men folkene er søde. Lærerne har ingen kontrol over timerne, udover i engelsk, hvor der var lidt mere struktur over det hele. Jeg nød engelsk, fordi så kunne jeg faktisk lave noget!
Jeg er allerede inviteret med i parken og ud og shoppe!

Imorgen skal jeg til møde og sige hej til nogen af de andre udvekslingsstudenter her i SP, det glæder jeg mig til. Og på et eller andet tidspunkt ringer Amalies, den anden dansker her i SP, værtsfamilie til min og aftaler, hvornår vi kan være sammen.
Og så var det Magnus, min bror og Emilie, min bedste venindes fødselsdag igår, og det var lidt hårdt. Og jeg er desværre stadig ramt af rigtig meget hjemve, men min engelsklærer har tilbudt, at jeg får lidt undervisning af hende hver morgen, så mit portugisisk bliver bedre, og så jeg får snakket lidt ud om tingene! Det er rigtig rart, for lige nu er det rigtig hårdt, fordi jeg ikke kan finde ud af, hvad jeg skal stille op med det hele. Men jeg prøver at smile så meget jeg kan, heldigvis er både lærerne og mine venner meget forstående.

Tchau!<3

Nails, nails, nail!

Olá!

Idag har jeg været med moren til lægen. Vi tog bussen ind til centrum af SP (forkortelse af São Paulo), og lad mig bare sige det sådan her.. Busturen var noget af en oplevelse i sig selv. (Bus på portugisisk er forresten ôinbus) Vejene i SP er meget bumlede og fyldt med huller, så jeg sad mildest talt og hoppede i hele den time, det tog at kører ind til centrum. Det er helt tosset, hvor stor SP er.. Det er noget af en omvæltning at bo i en by som Tommerup, og så havne i en by, hvor der bor flere mennesker end der eksistere i Danmark!
Men altså brasilianere er meget åbne, så vi fik da vist nok, af hvad jeg kan forstå, det vil sige ikke særlig meget, hele en gammel dames livshistorie, for den skulle alle i bussen da lige kende til.
Vi tog så til lægen, hvor jeg sad og "læste" brasiliansk sladderblad. Derefter tog vi ned og mødtes med Renato for at spise middagsmad. Hernede udtaler man ikke "r" som er i mange ord, men som et "h" istedet, hvilket forvirre mig en lille smule, når jeg skal skrive ordende ned på min blok. Jeg har anskaffet mig et hæfte, hvor jeg på den ene side af papiret skriver ordet på dansk og på den anden side på portugisisk.
Men altså da vi var inde og spise, ramte hjemveen mig pludselig, og gud ved hvorfor.. Men jeg trillede et par tåre ved morens skulder, som iøvrigt er meget forstående og allerede kalder mig hendes egen datter.

Derefter tog vi bussen hjem, og jeg sov godt en time i bussen, forfriskende! Men jeg er helt sikker på, at jeg har mistet et par hjerneceller, hver gang mit hoved hamrede mod ruden, fordi der var et hul i vejen!
Derefter tog vi ned på skolen for at blive indskrevet, så jeg kan starte i skole på mandag, hvilket jeg glæder mig meget til, fordi jeg stadig føler mig lidt ensom! Men æv, så var der problemer.. Der var et ark på dansk.. suk.. Så snakkede og snakkede og snakkede de, og på et tidspunkt nåede jeg at hører, at jeg måske ikke kunne starte på mandag. Åhh gud, tænkte jeg bare.. Lige hvad jeg manglede!
Men heldigvis efter næsten 1½-2 timer kunne vi gå hen på en lille restaurant/eller mere korrekt, "en-alt-mulig-butik" med en glad mig, fordi jeg alligevel kan starte i skole mandag. Der var både et slags supermarked, en bager og en restaurant, og det skal lige siges, at så stort var stedet ikke. Men mig og moren satte os ned. Jeg fik mig et glas Guaraná, der er en brasiliansk læskedrik, som rent faktisk kan findes på hylderne i det danske supermarked, men den skulle være bedst her i Brasilien!

Vi nåede lige hjem og runde, inden vi tog videre ned og fik ordnet negle. Jeg fattede stort set ingenting, og inden jeg vidste af det, så havde jeg åbenbart valgt, hvilken farve jeg ville have på. Men de brasilianske kvinder elskede mig (og mit hår)..

Nu sidder jeg herhjemme og slapper lidt af. Imorgen skal vi rundt og se SP, og søndag har moren fødselsdag, så der kommer til at ske noget, og det hjælper lidt på hjemveen!

Her samlet lidt billede sammen fra de seneste dag i forrige indlæg. Nyd dem!

Knus

Nails, nails, nails!

No storm is strong enough that it does not end!

Så blev det 3 dag, og jeg er dog stadig i live. Jeg kæmper en hård kamp, om at føle mig tilpas hernede i varmen. Jeg skal være den første til at indrømme, at de sidste to dage har været en indre kamp med mig selv om, at jeg er klar på at være udvekslingsstudent. Jeg har forklaret min familie hernede, at det ikke skyldes dem, at jeg er ked af det, men at jeg ikke er vant til den mad de spiser, det sprog de taler og den måde de lever!
Jeg havde jo ikke forberedt mig på, at det ville være sådan her. Men det kunne jeg jo selvfølgelig have fortalt mig selv, at livet ikke altid er en dans på røde roser!
Men som sagt så føler jeg mig lidt ensom og forvirret, men jeg har jo kun været her 3 dage, og jeg er ikke startet i skole endnu! Jeg skrev til Carlos, min kontaktperson hernede, at jeg følte, at jeg gjorde noget forkert, fordi de andre udvekslingsstudenter havde det fedt, men at jeg selv sad på mit værelse og var ulykkelig over situationen. Han fortalte mig så, at nogen mærker hjemveen i starten, og andre undervejes, og nogen begge steder, men lige meget hvad så kom det, og ikke et år er ens for nogen. Så sagde han også: No storm is strong enough that it does not end! Og det kan jeg kun give ham ret i. Han sagde, at jeg ikke måtte tvivle på mig selv, for hvis man gravede dybt ind i alle personer, hvem er så i virkeligheden klar?
Jeg vil derfor prøve at stikke hagen i vejret og gøre det her til det fedeste år i mit liv, for min familie venter jo på mig derhjemme. 
Jeg har indgået en aftale med en pige, som hedder Helena og er i Japan, om at vi sørge for at holde hinanden kørende, fordi hun har det lige som mig! Det hjælper meget ikke bare at hører fra folk, der har det bedre end mig, fordi de ikke kan sætte sig i samme situation. Jeg er stadig ked af det, men det går op af bakke!

Idag skal jeg vist nok i et form center, jeg forstod det ikke helt, men jeg er helt sikkert klar på at komme ud og se São Paulo! 
Smider nogen billeder ind senere!

Vi ses.<3

Hej derude!

Så er det lidt over 24 timer siden, jeg landede i São Paulo! Først fløj vi fra København til Frankfurt, det tog ca. 1 ½ time. Men da vi skulle videre til São Paulo, tog flyveturen hele 11 timer og 22 minutter, men jeg var i godt selvskab! 

Undskyld at billede vender forkert, men min computer driller mig lidt!

Jeg blev modtaget af min familie i lufthavnen i São Paulo, og de er rigtig søde, men det er også hårdt, for jeg forstår ikke dem og de forstår ikke mig. Broren og faren kan engelsk, men de tager på arbejde om morgenen og er hjemme kl. 18-19 stykker, så mig og moren er alene hjemme. Jeg har hørt, at den første uge er den værste, fordi du ikke kender nogen, du taler ikke sproget, og du savner din familie, så jeg håber, at når jeg starter i skole mandag, bliver det hele lidt lettere! Lige nu sidder jeg og spørger mig til råds hos andre udvekslingsstudenter, min mor og tidligere udvekslingsstudenter. Det er bare med at gribe mulighederne for at snakke lidt med familien, og være sikker, selvom man måske ikke siger det korrekt. I aften skal jeg med til møde i rotary klubben, så jeg kommer lidt ud af huset.

Moren er meget forstående med, at jeg savner min familie, og at det hele er nyt for mig, så det hjælper også en del! 

Kram herfra!