Nails, nails, nail!

Olá!

Idag har jeg været med moren til lægen. Vi tog bussen ind til centrum af SP (forkortelse af São Paulo), og lad mig bare sige det sådan her.. Busturen var noget af en oplevelse i sig selv. (Bus på portugisisk er forresten ôinbus) Vejene i SP er meget bumlede og fyldt med huller, så jeg sad mildest talt og hoppede i hele den time, det tog at kører ind til centrum. Det er helt tosset, hvor stor SP er.. Det er noget af en omvæltning at bo i en by som Tommerup, og så havne i en by, hvor der bor flere mennesker end der eksistere i Danmark!
Men altså brasilianere er meget åbne, så vi fik da vist nok, af hvad jeg kan forstå, det vil sige ikke særlig meget, hele en gammel dames livshistorie, for den skulle alle i bussen da lige kende til.
Vi tog så til lægen, hvor jeg sad og "læste" brasiliansk sladderblad. Derefter tog vi ned og mødtes med Renato for at spise middagsmad. Hernede udtaler man ikke "r" som er i mange ord, men som et "h" istedet, hvilket forvirre mig en lille smule, når jeg skal skrive ordende ned på min blok. Jeg har anskaffet mig et hæfte, hvor jeg på den ene side af papiret skriver ordet på dansk og på den anden side på portugisisk.
Men altså da vi var inde og spise, ramte hjemveen mig pludselig, og gud ved hvorfor.. Men jeg trillede et par tåre ved morens skulder, som iøvrigt er meget forstående og allerede kalder mig hendes egen datter.

Derefter tog vi bussen hjem, og jeg sov godt en time i bussen, forfriskende! Men jeg er helt sikker på, at jeg har mistet et par hjerneceller, hver gang mit hoved hamrede mod ruden, fordi der var et hul i vejen!
Derefter tog vi ned på skolen for at blive indskrevet, så jeg kan starte i skole på mandag, hvilket jeg glæder mig meget til, fordi jeg stadig føler mig lidt ensom! Men æv, så var der problemer.. Der var et ark på dansk.. suk.. Så snakkede og snakkede og snakkede de, og på et tidspunkt nåede jeg at hører, at jeg måske ikke kunne starte på mandag. Åhh gud, tænkte jeg bare.. Lige hvad jeg manglede!
Men heldigvis efter næsten 1½-2 timer kunne vi gå hen på en lille restaurant/eller mere korrekt, "en-alt-mulig-butik" med en glad mig, fordi jeg alligevel kan starte i skole mandag. Der var både et slags supermarked, en bager og en restaurant, og det skal lige siges, at så stort var stedet ikke. Men mig og moren satte os ned. Jeg fik mig et glas Guaraná, der er en brasiliansk læskedrik, som rent faktisk kan findes på hylderne i det danske supermarked, men den skulle være bedst her i Brasilien!

Vi nåede lige hjem og runde, inden vi tog videre ned og fik ordnet negle. Jeg fattede stort set ingenting, og inden jeg vidste af det, så havde jeg åbenbart valgt, hvilken farve jeg ville have på. Men de brasilianske kvinder elskede mig (og mit hår)..

Nu sidder jeg herhjemme og slapper lidt af. Imorgen skal vi rundt og se SP, og søndag har moren fødselsdag, så der kommer til at ske noget, og det hjælper lidt på hjemveen!

Her samlet lidt billede sammen fra de seneste dag i forrige indlæg. Nyd dem!

Knus