Har fuldstændig forsømt bloggen. Enten sker der for meget til at skrive eller så sker der absolut intet.
Okay.. Siden den 20. september har jeg været på orientering, Rotex event, skiftet skole, hvad mere..
Orientering med hele mit distrikt, hvilket indholder de mest vidunderlige mennesker, og bare for at være skide irriterende vil jeg give jer navnene på dem alle. Fra Europa har vi: to danskere (det vil sige smukke, overdrevet lækre og klart de sødeste mennesker) mig og Signe, Violaine (Belgium), Alexändra (Schweiz), Wojteck (Polen), Pinja (Finland), Carl og Justus (Tyskland) og David (Ungarn). Fra Mexico har vi Maria Fernanda, José Eduardo og Marlene. Og fra Asien (Jeg kan ikke huske, hvor halvdelen af dem er fra, fordi de alle sammen bare snakker mærkelige sprog) har vi Dimple, Tifanny, Ikumi, Angel, Vee, Teerapong, Sam og Anurav. Fra the states har vi Abby og fra Canada har vi Read. Fra Australien/New Zealand har vi Zoe, Keiza, Emma, Oliva, Jiah og min elskede Matilda (hun er min exchange søster, ih hvor jeg elsker hende!). Så har vi vores 2 sydafrikanske fyre Alfred og Nene. De er a pain in the butt, men jeg vil savne dem, når de rejser hjem i januar. Jeg er ret sikker på, at jeg huskede alle, ellers er jeg meget ked af det, hvis du læser mit indslag, og ikke finder dig selv blandt listen!
Vi er 5 danske udvekslingsstudenter i São Paulo/omegn. Mig, Signe, Amalie, Bjarke og Louis, og det skal lige siges, at vi er klart de lækreste og klogeste udvekslingsstudenter inden for 2000 km. radius. De er nogen super søde mennesker, og i deres selvskab er man altid glad.
Men vi var på orientering, hvor de fortalte om alt muligt. Vi havde det rigtig sjovt, og det var en weekend, jeg aldrig glemmer. Om natten malede vi vores hoveder i vores flags farver, hvilket var virkelig sjovt, indtil alle synes, at de skulle fjerne det på mig og Signes værelse kl. 1 om natten, så mig og Signe fjernede maling fra håndvasken indtil kl. 2.
Så var jeg på Rotary event i Downtown af SP. Det var vildt spændende, og selvfølgelig var alle udvekslingsstudenterne enormt søde, vi var 3 distrikter samlet, og vi havde en kanon tid sammen. Vi så en katolsk kirke, en plads, som tidligere havde været en flod, den første katolske skole og en bygning, der engang havde været SP's højste. Alt dette var meget spændende, og oven i det så gør udvekslingsstudenter det hele meget bedre.
Så havde jeg første skoledag igen. Jeg var nødt til at flytte skole, fordi den anden skole ligger for langt væk fra mine andre familier. Den nye skole er en del større end den gamle, og folk her er lige så søde som på den gamle. Det jeg lidt savner er, at jeg ikke skal tage bussen frem og tilbage i skole, da det tager et godt stykke tid, og mandag, tirsdag, onsdag og torsdag er jeg først hjemme kl. 17-18. Mig og Tifanny, den anden udvekslingsstudent, tager sammen til portugisisk hver tirsdag og torsdag, hvor vi er indtil kl. 17, hvor jeg så tager bussen kl. 17.20 og er hjemme 18.20-18.30. Mandag og onsdag har jeg bare skole til kl. 16, og da der ikke går en bus før 16.40 er jeg først hjemme ved en 17.10. Det er nogen lidt lange dage, men folk på min skole er utrolig søde.
Så er mit kamera gået i stykker... Juhu.. Det vil bare ikke oplade, og det er lidt trist, for det er enormt meget, jeg gerne vil tage billeder af, men desværre.
Her er lidt billeder af det forskellige, jeg går og fortager mig.
Ps. tag jer lige 5 min. til at læse det her. En sjov beskrivelse af en "true dane".
http://cassidytodenmark.tumblr.com/post/32257591876/how-to-look-like-a-dane




Ingen kommentarer:
Send en kommentar