Hej derude
Siden jeg har skrevet sidst, har det hele egenlig bare været stille og roligt. Jeg har shoppet en hel del, jeg har været sammen med mine venner og har brugt tid med min værtsmor, når de andre er på arbejde.
Så i går skulle jeg hente min danske veninde Signe ved busstoppestedet, som sådan set også var fint nok, da det var tæt på mit hus. Så min søster afleverede mig ved busstoppestedet. Der var kun et problem, Signe var der ikke, så jeg ringede til hende, og vi ledte efter hinanden. Der var 4 drenge, der cyklede lige bag ved mig eller foran mig hele tiden, hvilket jeg ikke lagde det store i. Hvilket jeg skulle have gjort, for pludselig stoppede de op foran mig og kiggede rundt, og det første jeg tænkte var "FUUUUUUUUUUUUUUUUUUCK!", hvilket var fair nok, for drengene gik hen, tog min taske og mobil, og ragede derefter for at finde mere, hvilket jeg heldigvis ikke havde. Jeg besluttede mig for ikke at stritte imod, hvilket min counsellor senere hen har sagt, at det er det smarteste, fordi man aldrig må undervurdere 4 drenge, der er opvokset i en favela (en favela er ligesom et slumområde, hvor en masse fattige personer bor, som er villige til at gøre alt for mad, tøj og stoffer). Der skete mig heldigvis ikke noget, og som min counsellor sagde, det har intet at miste, og de er fuldstændige ligeglad med dit liv, de kunne lige så vel have haft en kniv med sig, og det kunne være gået meget værre til. Så de skyndte sig væk, og jeg var heldigvis klar nok til at stoppe en bil, hvor mændene sikrede sig, at jeg var uskadt, derefter tilbød de at køre mig hjem, men på det tidspunkt ville jeg bare gerne finde Signe, fordi drengene var kørt i hendes retning, men efter et stykke tid, tog jeg min hund under armen og løb hjem. Jeg gav min værtsmor, moster og mormor noget af et chok, da jeg kom grædende hjem. Da jeg så fik forklaret, hvad der var sket, ringede vi til Angela, som er Signes mor, og derefter hentede vi Signe. Derefter fik mig og Signe ringede til mine forældre i Danmark i en fart, hvor vi så fik blokeret mit mastercard, som drengene dog havde, uden held, prøvet at hæve fra. Jeg fik snakket med mine forældre og faldt til ro. Vi fik klaret alt det praktiske, som fx. få kontaktet min gamle vætsfamilie, så de kunne spærre mit simkort og kontaktet Rotary. Jeg har nu snakket med min counsellor her, og jeg vil skrive en mail til min danske her omlidt. Så skal der også skrives til mit rejseforsikring, da jeg skal have bestilt et nyt kort og erstattet en masse ting. Det der skulle have været en fredelig dag, blev for mig til et helvede. Jeg er dog heldigvis uskadt, kun chokeret og bange. Det tager nok noget tid, før jeg bliver tryg ved at færdes alene igen, men sådan er det jo.
Beijos
Ingen kommentarer:
Send en kommentar